I COLO A/S varetager Gitte den daglige økonomi og administration.

Karriere

Cand.merc.aud. og MBA fra SDU
Tidligere ejer gennem 28 år af en kursusvirksomhed (solgt i 2020)
Har efterfølgende hjulpet flere virksomheder med optimering og implementering af digitale processer i deres økonomiafdeling
Etablerede i 2021 eget firma, der hjælper mindre virksomheder med den daglige drift af økonomifunktionen samt med forretningsudvikling.

Lidt om

I COLO har Gitte en todelt funktion, hvor hun varetager både økonomi- og administrationsfunktionen, og hun er at finde på kontoret i Aarhus tre dage om ugen.

I økonomifunktionen varetager Gitte alt fra den daglige økonomi, budgetlægning, opfølgning og rapportering til ledelsen og bestyrelsen, og hun er desuden sparringspartner for alle medarbejdere i forbindelse med økonomiske opgaver. På administrationsområdet er det Gitte, der holder styr på alle COLO’s aftaler, indkøb og lign.

Gitte har tidligere ejet en kursusvirksomhed, hvor hendes ansvarsopgaver var økonomi, daglig drift og forretningsudvikling – særligt med fokus på vækstmuligheder og strategi. Ud over COLO hjælper Gitte også nogle smv’er med økonomiske opgaver.

Privat er Gitte bosat i hjertet af Aarhus med sin mand. Da begge deres børn er flyttet hjemmefra, nydes ”voksen-alene-livet” igen. Fritiden bruger Gitte på mange forskellige kreative sysler samt på at genopdage Aarhus efter at have været fraflyttet byen i 15 år. Desuden besøges Sainte-Maxime i Sydfrankrig så ofte som muligt.