Når vi har en ledig stilling, finder du den på vores hjemmeside, på jobportaler og på LinkedIn. Du ansøger via vores online rekrutteringssystem ved at følge linket i stillingsannoncen.
Matcher din profil vores krav, inviterer vi dig til en samtale. Ellers modtager du et afslag via mail, når stillingen er besat.
Med denne samtale afdækker vi, om du er det rette match, hvad angår både stillingen og virksomheden. Vi fokuserer også på dine behov, og hvad der skal til, for at du kan trives i det nye job. Samtalen kan foregå fysisk eller online.
Hvis du går videre, møder du vores kunde. Vi vurderer, om kemien og fagligheden passer mellem dig og virksomheden. Du betragtes allerede som et potentielt match.
Ofte vil du blive inviteret til en tredje samtale, hvor fokus kan være på personlighedstests, kognitive tests eller præsentationsopgaver. Nogle gange er der blot tale om en ekstra samtale.
Vi indhenter som regel tre referencer fra tidligere arbejdsgivere, medmindre du er nyuddannet. Dette aftales nærmere.
Bliver du tilbudt jobbet, modtager du en ansættelseskontrakt. Vi anbefaler, at du gennemgår kontrakten grundigt for at sikre, at alt aftalt er inkluderet, fx opsigelsesvarsel, ferie og løn.
Efter nogle måneder følger vi op for at sikre, at du trives i din nye stilling, og at alt lever op til dine og virksomhedens forventninger.
Hos os får du en personlig og fortrolig dialog, der tager udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer. Vi stræber efter at matche dig med en virksomhed, hvor du har den største mulighed for succes.
Uanset om du søger job eller er i arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.
© 2024 COLO A/S – Designet af Auxo